David Witkowski
Portfolie 2A
Vidensmedier, hold 2
2636 ord




Indledning

Som musikinteresseret og udøvende musiker er det nærliggende for mig at vælge et musikalsk medie at skrive om. Da jeg er gammel nok til at have samlet på vinylplader i tidernes morgen, har jeg som tilskuer fulgt udviklingen af det musikalske medie gennem de sidste 25 år. Det er interessant at se hvor utroligt meget mediet har ændret sig på så relativt kort tid. Det er også interessant at se hvordan radio mediet har ændret sig. Særligt de nye internetradiostationer som Last.fm har ændret måden vi hører radio på i dag og åbnet op for muligheder for at lytte til nyt og anderledes musik.

I takt med at vi bruger computeren mere og mere, både på arbejde og privat, er musiklytningen også i høj grad blevet overført til computeren. Forstærkeren er i mange tilfælde erstattet med lydkort, eller computeren er koblet direkte til forstærkeren. Det har givet liv til web baserede radiostationer.

Nye hjemmesider med nye koncepter (eller videreudvikling af allerede eksisterende koncepter), dukker hele tiden op og måden vi bruger mediet på udvikler sig løbende.


Demokratisk radio

Last.fm er et godt eksempel på en web 2.0 applikation. Det er demokratisk og baseret på brugernes deltagelse, samarbejde og medbestemmelse. Radioens spillelister er genereret at brugernes lytte tendenser og ikke hvad pladeselskaberne, radiostationerne, kommercielle interesser eller ’den gode smag sag’ mener vi bør lytte til.

Last.fm blev oprettet i England i 2002. Fem år efter blev last.fm solgt til CBS Interactive for 280 millioner dollars. De hævder at have over 30 millioner lyttere i over 200 lande. ”Audioscrobbler” funktionen blev opkøbt og integreret i last.fm i 2005.

Last.fm er ikke en digital samling over alt det musik man ejer, men giver et billede af hvad man lytter til. Den såkaldte ”scrobbler” funktion registrerer alt hvad man lytter til på PC’en, iPod’en og andre digitale medier.



Radio funktionen

Last.fm er grundlæggende en web baseret radiostation. Man kan selv vælge radiostationerne og gøre dem genre, kunstner eller bruger tilpasset. Således kan man gøre spillelisterne aldeles genre specifikke. Brugerne kan oprette deres egne radiostationer ved at føre kunstnere til sine spillelister og give dem navne. På den måde kan man dele sin musik og radiostationer med andre. Man kan ’elske’ et stykke musik ved at tilføre et hjerte til sangen enten på hjemmesiden eller via Last.fm’s egen audio software. På den måde får man automatisk en spilleliste der hedder ’elskede sange’. Man kan også spille sin ”anbefalede radio station” som via allerede registreret musik man har hørt, vil spille det musik der forventes at man vil høre. Der er også mulighed for at spille sit ”musikalske nabolag”, der vil spille sange som andre lyttere med lignende musiksmag har tendens til at lytte til. Hvis brugeren ikke ønsker at høre en givet sang der bliver spillet på en radiostation kan brugeren springe sangen over og gå videre til næste sang. Brugeren kan også helt forbyde sangen, så den pågældende sang aldrig vil blive spillet for brugeren igen.

Man har mulighed for at ’tagge’ kunstnere, hvilket betyder at man kan beskrive hvilken genre(r) kunstneren eller musiknummeret hører til. Således kan en kunstner eller musiknummer have mange tags. De genrer der tagges mest angives på kunstnerens side. Man kan også spille genre tags’ne som radiostationer.

Ud over en anbefalet radiostation vil Last.fm også anbefale forskellige kunstnere der baseret på lytte historikken sandsynligvis vil være interessante for brugeren.



”Scrobbler” og andre funktioner

Man kan downloade er program kaldet ’scrobbler’ som vil registrere det musik man hører på sin PC. Hvad enten det er CD’er, iTunes, Winamp eller enhver andet musikafspilningsprogram. Hver gang man spiller et stykke musik bliver det registreret af last.fm og jo flere numre man har lyttet til i større grad er last.fm i stand til at gætte sig frem til hvad du vil høre når de giver anbefalinger.

Last.fm fungerer også en database med oversigt over stort set alle bands der eksisterer eller har eksisteret. (Det er i hvert fald ambitionen), så last.fm kan bruges som sted hvis man vil søge informationer om en kunstner. Kunstnersiden indeholder (foruden musik) wiki’s, biografi, billeder, diskografi, nyheder, events (som kommende koncerter), videoer, ugentlige og halvårlige hitlister og meget mere. De fleste af informationerne gives dog af brugerne, så informationernes rigtighed har samme tvivlsomme karakter som på wikipedia. På langt de fleste kunstnersider er der selvfølgelig også mulighed for at høre kunstnerens musik. For det meste via 30 sekunders lyd bidder for hvert nummer. Der er også hos mange kunstnere mulighed for at høre udvalgte numre i fuld længde. Til sidst er der visse numre der kan downloades gratis (En ydelse flere og flere kunstnere benytter sig af for at markedsføre deres musik)

”Events” vil oplyse brugeren om koncerter, festivaler og andre begivenheder der foregår i nærheden af brugeren. Brugeren kan så angive om de vil deltage ved begivenheden.

Last.fm samarbejder også med flere andre web 2.0 applikationer. Således er der interaktion med andre sociale netværk som Facebook, Myspace, Youtube, Twitter og diverse blogs. Det er bl.a. muligt at overføre sin Last.fm spilleliste, elskede sange, opdateringer og ’shouts’ til Facebook og forskellige blogs. Der er også mulighed for at hente videoer og information fra Youtube og Myspace.

Derudover er der en række funktioner jeg ikke her vil komme nærmere ind på som forums, hitlister, rss feeds og meget mere.


Også som socialt netværk

Udover at være en internetradio og personlig spilleliste fungerer last.fm også som et socialt netværk. Et socialt netværk der vel og mærket konkret er baseret på interesse for - og samtale omkring musik. Man kan samles omkring fælles musikinteresser i forums, privat beskeder, grupper og såkaldte ’shouts, hvor man efterlader bemærkninger på brugerens eller kunstnerens profil. Desuden kan man foretage udveksling af anbefalinger. Man kan tilføje venner til sin profil. På sin profil kan man desuden se en liste over såkaldte ”naboer”. Naboerne er brugere der lytter til meget af den samme musik som en selv. Man kan også sende anbefalinger til sine venner og naboer. Man kan også oprette og tilmelde sig forskellige grupper, alle centreret omkring musik.


Smith’s ”Social Software Building Blocks”

Hvis vi kigger lidt på Smith’s model er det interessant hvor mange af felterne der rent faktisk kan udfyldes. Som beskrevet er identitet en stor faktor som vel også må siges at indeholde ’rygte’ blandt de andre brugere. Også ’tilstedeværelse’ kan bruges, da man har mulighed for at se hvad ens venner lytter til lige nu. ’Forhold’ baseret på musikinteresser kan dannes. ’Samtale’ kan foregå på forums, beskeder mm. Man kan ’dele’ spillelister, anbefale kunstnere og sange til både andre brugere af last.fm og udestående.



Identitet gennem musik

Det handler også om at profilere sig. Last.fm præsenterer endnu en mulighed for at iscenesætte sig selv overfor omverden ved at udtrykke sin identitet gennem musik. Man kan personificere sin profilside. Blandt andet er der mulighed for at slette kunstnere og numre man ikke vil kendes vil og man kan selv bestemme hvilke kunstnere der skal vises på profilen frem for bare de mest spillede som der vises i standardinstillingen.

Det er en kulturel tendens til narcissisme og behov for at vise andre hvad/hvem man. Ikke bare i den unge generation, men generelt. På Facebook og Twitter kan man konstant informere andre om hvilke humør man er i, hvad man laver og hvilke grupper man melder sig ind i. På last.fm handler det om at fortælle andre hvem man er ud fra det musik man lytter til. Det er vigtigt at andre kan se hvad man lytter til og helst at man lytter til alt den rigtige musik (Ligesom vinduerne på de trendy cafeer i København bliver større og større, så alle kan se at man sidder på de rigtige steder og nyder sin café latte)


Mangler og kritik.

Trods sine efterhånden mange år på banen og konstante videreudvikling, er der stadig mange fejl som bugs, crashede databaser, numre der ikke registreres via scrobble funktionen og meget andet. Og der er bestemt også plads til forbedring af funktionerne, samt plads til nye. Jeg har også flere kritikpunkter, hvor jeg mener at last.fm ikke helt lever op til standarden ved web 2.0.

1. Kunstnere der deler navn
Kunstnere der deler samme navn med andre kunstnere har ikke mulighed for at få der egne separate sider. De er nød til at dele side med deres navnefæller. De skaber naturligvis en række problemer. Blandt andet vil radioen der er tilknyttet kunstner navnet spille musik relateret til samtlige kunstnere der deler samme navn. Det kan i visse tilfælde betyde at man kan risikere at høre dødsmetal når man vil høre popmusik. Desuden vil de ”lignende kunstnere” der angives på siden være af samme bizarre genre blanding. Til sidst kan det ikke mindst føre til verbal krig på siden, hvor fans af de forskellige bands sviner hinanden og hinandens kunstnere til.

2. Lignende kunstnere
Hvilke kunstnere som linket ”Lignende kunstnere” og ”artist radio” foreslår ved hver kunstner, er genereret på hvad lyttere af kunstneren er tilbøjelige til at lytte til. Det er egentlig en fin måde at genere radiostationerne efter en brugerbestemt mål da det jo er demokrati og ikke hvad pladeselskaberne vil have vi skal høre. Men det skaber en musikalsk generalisering der er begrænsende i musikalsk alsidighed. Da den fokuserer på hvad lytterne generelt har tendens til at lytte til vil den kun spille de største tilbøjeligheder og ignorere mere specielle lytte tendenser. Således er man bundet af andres musiksmag og tilbøjelighed til at klynge sig til bestemte genrer. Hvis man har en lidt mere nuanceret musiksmag kan det være en hindring i virkeligt at opdage nyt musik da disse tilbud sjældent vil opstå. Det er en manglende nuancering. Det ville være en klar forbedring hvis der var mulighed for at genererer radiostationer efter andre kriterier.

3. Brugerbetaling.
Last.fm indførte i foråret 2009 abonnementsbetaling for brug af Last.fm’s radioer og andre features. (Det er stadig gratis for brugere i USA, UK og Tyskland, da Last.fm mener at de i disse lande kan få dækket deres omkostninger ved reklamer og markedsføring på siden) Man kan dog stadig bruge de flest features på siden, inklusiv scrobbler programmet til at dataføre de numre man lytter til. Brugerbetalingen har ført til stor skuffelse hos mange brugere. Nogle brugere har i protest lukket deres profil eller bare nægtet fortsat at bruge radio funktionerne. Personligt mener jeg at det er et stort skridt tilbage i udviklingen. Brugerbetaling hæmmer den demokratiske selvbestemmelse. Der er en klar tendens til at man går den modsatte vej.

4. Personlige oplysninger om brugeren
Endeligt har der været vedholdende beskyldninger om at last.fm har lækket brugeroplysninger til RIAA (Recording Industry Association of America) for at finde ulovligt ikke udgivet materiale på brugernes computere. Både CBS der ejer last.fm og RIAA har afvist anklagerne. Sagen bringer igen problematikken om personfølsomme oplysninger i søgelyset. I princippet ville Last.fm ikke gøre noget ulovligt ved at give brugeroplysninger videre, da de ejer al information på siden. Problemet er at brugerne sjældent er klar over det når de lægger personlige data på webbet.



Revolution af musikindustrien

De store pladeselskaber har mistet magt. De kan ikke længere i så høj grad influere radiostationernes spillelister, da mange web-radiostationer køres af uafhængige brugere af interesse og ikke kommercielle årsager.

En anden ting der har ændret sig er at på disse sider er alle kunstnere lige Det vil sige at et ukendt band kan profilere sig lige så godt som et etableret. For brugere er dette en stor fordel, da en hel ny verden af musik åbner sig op. Man er som bruger i stand til at finde musik og kunstnere man aldrig ville høre på almindelige kommercielle radiostationer. Og netop det at publikum ikke længere er begrænset til radiostationernes snævre valg af musik og musikindustriens stramme greb betyder at de har mistet ’monopol’ på at udgive og videreføre musik.

Det er i øvrigt påfaldende hvor meget Last.fm, Myspace og andre musiksider på nettet har ændret markedsføringsstrategier for den etablerede musikbranche. De er simpelthen nød til at følge med udviklingen og have ansatte til at monitere og opdatere alle disse sider. De er også nød til at forholde sig til den løbende udvikling.



Den historiske udvikling

Måden vi lytter til musik har ændret sig utroligt meget de sidste 20 år. Musikken er blevet digitaliseret og vi downloader musikken i stedet for at købe fysiske udgivelser. CD’en er ved at dø ud ligesom vinylplader gjorde det for 20 år siden.

Lidt overraskende er det i øvrigt i hvor høj grad købere af digital musik tilsyneladende accepterer den langt ringere kvalitet der findes i digital filer i forhold til de klassiske analoge medier. Særligt i de komprimerede mp3 formater. På trods af at mp3 kvaliteten er betydeligt forbedret de seneste år og man i dag også har mulighed for at downloade Wav format der svarer til CD kvalitet, er det stadig langt ringere kvalitet end f. eks vinylpladen.


Kort oversigt over musik mediets historie

For lidt mere end 100 år siden, før lagring af musik var muligt, skulle man været til stede fysisk for at opleve musikken der dengang kun kunne fremføres live. Fonografen blev opfundet i 1877 og gjorde det muligt at høre musik, selvom man ikke var fysisk til stede ved koncerten. Så blev grammofonpladen opfundet i 1888 og det var nu muligt for et begrænset publikum at opleve lagret musik. I 1920’erne kom de første radioudsendelser ud til folket. I starten af 1960’erne kom kassettebåndet som var en billig og mere håndterbart alternativt til vinylplader som masseproduktion. Kassettebåndet gjordet det også muligt både at optage og afspille lyd for almindelige mennesker. I starten af 1980’erne kom så CD’en (Compact Disken) som var det første digitale medie for musik. I slutningen af 1980’er blev mp3 formatet opfundet og det tog for alvor over som populært musikmedie i slutningen af 1990’erne,




Perspektivering og konklusion

Interessant er det at musikindustrien og adgang/tilgang til musik er ændret i stor grad de sidste 10-15 år. Salget af fysiske CD’er er faldet dramatisk og er overtaget af mp3. Pladeselskabernes salg er faldet på grund af pirat og fildelings sites, samt at de har fået konkurrence fra små indie –pladeselskaber der med små ukendte bands skaber nicheprodukter. Derudover har pladeselskaberne som nævnt til en vis grad mistet grebet over markedsføring af musik, da mange web baserede radiostationer spiller musik efter særlig interesse eller efter demokratisk brugerdeltagelse.

Pladeselskaberne vil aldrig vinde kampen over pirat og fildelingssiderne. Digital kryptering kan altid brydes. De bør i stedet omfavne den nye udvikling og tage udgangspunkt i den. De bliver nød til at finde på nye tiltag for at fortsætte deres indtjening og nok acceptere at der er færre penge at tjene i dag på musik end for bare 10 år siden. Et eksempel på at man kan omfavne den nye udvikling og bruge den på nye måder er TDC’s grænseløse gratis download på deres internetabonnementer. I det mindste tjener industrien stadig penge på den måde.

Som socialt netværk er Last.fm måske begrænset i funktioner i forhold til f.eks. Facebook. Det er dog stadig et yderst brugbart socialt netværk der breder sig godt ud over Smith’s social building blocks. Det musikalske grundlag giver Last.fm sin eksistensberettigelse som socialt netværk i forhold til andre etablerede netværk der bygger på allerede eksisterende bekendtskaber, eller på åben søgen efter nye bekendtskaber. Fælles interesser og samtale herom er altid en god måde at komme tæt ind på andre mennesker.

CD’en vil formentlig overleve som et særligt luksusprodukt for et særligt publikum ligesom vinylpladen er præserveret for et særligt lydkræsent publikum.

Jeg kan slutteligt konkludere at trods Last.fm’s mange fejl og mangler tilbyder konceptet (blandt andre web radioer) en ny verden af muligheder for at finde og høre nyt musik. Som musik interesseret er det en gevinst at demokratiet endeligt er nået til radioen. Jeg kan selv vælge hvad jeg vil høre og have indflydelse på hvordan radio konceptet skal være fremover.




Litteraturliste:

http://www.Last.fm

http://en.wikipedia.org/wiki/Last.fm

http://www.it-borger.dk/Trends/kunst-og-kultur/musik-pa-mange-platforme

http://www.musikbibliotek.dk/musik_mag/musik_mag_fokus_paa_fremtidens_musik/fremtidens_musikformidling

http://en.wikipedia.org/wiki/History_of_radio